Skulderbandager og armslynger

Støtte eller fuld immobilisering

Skulderleddet er kroppens mest bevægelige og dermed også det mest ustabile — kuglen er stor, skålen er lille, og det er muskler og ledkapsel, der holder sammen på det. Derfor findes der to slags hjælp. Skulderbandagen begrænser de yderpositioner, hvor leddet kan gå af led, men lader armen bruges. Armslyngen sætter armen helt i ro og bruges efter brud, operation eller en skulder, der har været ude af led.

Efter en luksation

Har skulderen først været ude af led én gang, er risikoen for gentagelse betydelig, især hvis det skete i ung alder. Den bevægelse, der gør det, er kombinationen af at føre armen ud til siden og rotere den udad — som når man kaster eller rækker bagud i bilen. En skulderbandage begrænser netop den kombination og giver en tydelig fornemmelse af, hvornår grænsen nærmer sig.

Den er en hjælp, ikke en garanti. Stabiliteten kommer i sidste ende fra musklerne omkring skulderbladet, og bandagen giver mest mening som støtte i den periode, hvor de trænes op.

Armslyngen skal indstilles

Albuen skal være bøjet omkring 90 grader, og hånden skal ligge en anelse højere end albuen — hænger hånden nedad, samler hævelsen sig i den. Nakkeremmen er det, folk oftest indstiller forkert: den skærer i den ene side af halsen efter få timer, hvis ikke puden flyttes derhen, hvor remmen krydser. De fleste slynger har en pude, der kan skubbes.

Kraveben

Et brud på kravebenet behandles ofte uden operation, og der bruges enten en almindelig armslynge eller en kravebensbandage, der trækker begge skuldre bagud og holder brudenderne på plads. Den sidste skal strammes efter et par dage, når hævelsen har lagt sig, ellers mister den sit tag.