Badebænke, brusestole og toiletforhøjere

Det rum, hvor flest uheld sker

Vådt gulv, hårde kanter og bevægelser, hvor man ikke har en hånd fri. Badeværelset er det sted i boligen, hvor der er mest at hente ved små ændringer.

Bænk, taburet eller brusestol

Type	Til
Badetaburet	Bruseniche. Simpel, fylder lidt
Brusestol med ryglæn	Når balancen svigter siddende
Brusestol med armlæn	Når man skal have hjælp op at stå
Badekarbræt	Badekar — man sætter sig på kanten og drejer ind
Badebænk med forlænget sæde	Badekar, hvor man ikke kan løfte benene over

Fælles for dem alle: benene skal have skridsikre dopper, og højden skal være sådan, at fødderne står fladt på gulvet.

Greb skal skrues fast

Sugekopgreb er fristende, fordi de ikke kræver værktøj. De sidder kun, så længe fliserne er rene og hele, og de slipper uden varsel — typisk netop når der bliver lagt vægt på dem. Et greb, der skal bære en person, skal skrues i væggen.

Placeringen betyder mere end grebet: det skal sidde der, hvor hånden naturligt griber ud, når man rejser sig — ikke hvor der tilfældigvis er plads.

Toiletforhøjer

De fleste toiletter sidder lavere, end det er praktisk, når knæ og hofter er stive. En forhøjer på 5-10 cm gør forskellen på at kunne rejse sig selv eller ej. Findes med og uden armlæn — armlænene er det, der reelt hjælper op.

Kommunen bevilger ofte dette

Badebænk, brusestol, toiletforhøjer og fastmonterede greb er klassiske § 112-hjælpemidler ved varigt behov, og monteringen indgår som regel. Er behovet midlertidigt — efter en hofteoperation, for eksempel — er det ofte hurtigere at købe selv.