Otiumstole, lændepuder og siddepuder

At rejse sig er den bevægelse, der først bliver tung

Det kræver mere kraft, end man tænker over, indtil det bliver svært. Og løsningen er sjældere en dyr mekanisme end en stol, der er høj nok.

Siddehøjden afgør det meste

Sæt dig med fødderne fladt på gulvet. Knæene skal være i samme højde som hofterne eller lidt lavere. Sidder knæene højere, skal du løfte hele kroppen op og frem for at komme op — og det er dét, der bliver umuligt. Er stolen for lav, er en fast pude eller stolebensforhøjere den billigste løsning.

Armlænene bærer

Faste armlæn, der går helt frem til stolens forkant, er det, der gør, at man kan skubbe sig op. Armlæn, der stopper på midten, giver intet at trykke fra på i det afgørende øjeblik. Det er en detalje, der betyder mere end polstringen.

Typerne

Type	Kendetegn
Otiumstol	Høj ryg, høj sæde, faste armlæn. Klassikeren
Hvilestol med skammel	Til hvile, ikke til at komme let op af
Stol med opstøtte	Mekanisk eller elektrisk hjælp op at stå
Stolebensforhøjere	Hæver den stol, man allerede har

Puder løser tit det halve

En lændepude fylder svajet ud, så ryggen ikke synker sammen. En kileformet siddepude vipper bækkenet frem og gør det lettere at komme op. En trykaflastende pude er noget andet — den er til dem, der sidder mange timer og er i risiko for tryksår, og den bør vælges i samråd med en terapeut.

Hvad kommunen dækker

En almindelig lænestol er et forbrugsgode, som mange husstande har i forvejen, og den bevilges normalt ikke. En stol med særlig funktion — for eksempel elektrisk opstøtte — kan derimod komme i betragtning efter § 113, hvor kommunen typisk betaler halvdelen af prisen på et standardprodukt.